Mens jeg har strikket kilometervis af kiler, sneg der sig også et lille hurtigt projekt ind fra siden. En smuthul-trøje helt UDEN smuthuller! Så kan man vist bare kalde det for en helt almindelig raglan strikket fra oven og ned.

Men det melerede tykke uld fra Geilsk er lækkert og trøjen er blevet fin med sine grønne rullekanter. Og Mathias - som lige p.t. har tænder i alle mulige (og umulige) størrelser er tilfreds med at jeg endelig strikkede en trøje til ham igen. Også selvom den ikke er rød som er yndlingsfarven!

Indimellem bliver der også hæklet lidt. Det her er nr. 2 køkkenhåndklæde i rækken af rød/hvid/lyseblå kombinationen. Der skal nok lidt flere til - det er ren hygge at hækle og jeg synes disse hjemmenørklede små køkkenhåndklæder er hyggelige. De ser hyggelige ud i køkkenet og de er gode at tørre hænder i (efter en gang kogevask vel at mærke).

Så er jegHELT færdig med kilestykket i Hvirvelstrøm-trøjen. Blev på intet tidspunkt træt, af at strikke disse kiler. Det var hygsomt arbejde. Nu er jeg godt i gang med ærmerne/ryggen, som strikkes som en slags sjælevarmer. Startede i går og er næsten færdig med 1. ærme, så det går hurtigt. Glæder mig til at den skal monteres så det færdige resultat kan prøves.
Garnlageret er vokset en smule. Der er indkøbt lidt garn, der skal kombineres med mine rester, så jeg kan strikke nederdelen Løvfald (opskriften er i samme bog af Anette Danielsen som Hvirvelstrøm). Der er indkøbt garn og opskrift til "Et halvt kongerige". Og så er der jo trøjen "Emma", som jeg har vist frem i et tidligere indlæg.
Sidst men ikke mindst er jeg "kommet til" at indkøbe garn til et aflangt halstørklæde i de fedeste/fine farver, men mere om det når jeg lige får taget billed en af dagene.
Næææ, du er nået langt på Hvirvelstrøm! Det lyder godt at den er hyggelig at strikke - for jeg skal helt klart strikke den også....også i Marlin.
SvarSletFed cykel, i øvrigt! Den kan da snildt slæbe ugeindkøbet hjem.
Knus,
Britt
Hej Jane, det var egentlig en genial idé med hæklede håndklæder i køkkenet. Har du en opskrift på hvor mange masker der skal slås op, nåle str. og hvor meget garn du ca. bruger? Hvis jeg må bede om lidt starthjælp, så vil jeg straks gå igang. (selvfølgelig kun hvis du orker)
SvarSletMange hilsener Charlotte
Hej Charlotte.
SvarSletDu må i gang med hæklenålen. Det sidste jeg har hæklet har jeg lavet 90 stangmasker bredt. Så har jeg hæklet til det havde den ønskede længde - tror det er ca. 80-85 rækker og måler godt 40 cm. Har lige vejet det og det vejer knap 100 gram. Så et par nøgler skulle kunne gøre det. Jeg har også hæklet et hvor jeg har startet med flere masker og så færre rækker, så striberne vender den anden vej. Hæklet ogen som er ensfarvede med lidt hulmønster forneden og foroven - kun fantasien sætter grænser og det er et hyggeligt lille projekt imellem de andre lidt større ting. Super til alle bomuldsresterne. God fornøjelse emd hæklenålen - nr. 2½ har jeg brugt! :-))
Kære Jane,
SvarSletTusind tak - så kan det bare ikke hurtigt nok blive weekend med et lille hyggeprojekt (mellem de laaannge pinde på topstykket) Rigtig hyggelig weekend til dig.
very good
SvarSlet